Solnedgang ved Nevre

Ø-CAMINO Ærø

Photo: Michael Fiukowski & Sarah Moritz

Ø-CAMINO er en 64 km lang fodtur rundt Ærø, som tager dig forbi Ærøs betydningsfulde kulturarv, fascinerende udsigtspunkter, hyggelige kaffespots og øens tre store byer samt enkelte landsbyer.

Seværdigheder på Ærø
Photo: Freja Kock Christlieb
Strande på Ærø
Photo: Freja Kock Christlieb

Ø-CAMINO Ærøs fire etaper

Nedenstående etapeforslag er blot én måde at kaste sig ud i Ø-CAMINO Ærø på. Ruten kan sagtens startes midt i, baglæns fra osv. - du bestemmer.

Etapen er 16 km lang.

Etapen starter med en tur langs Marstals maritime havn, og fører dig efterfølgende forbi de berømte badehuse, historiske oldtidsminder og smukke udsigtspunkter, inden etapen slutter i udkanten af landsbyen Tranderup.

Herfra har du cirka 1 km til nærmeste busstoppested.

Etapen er 18 km lang.

Du begynder etapen med cirka 1 kilometers gang fra bussen til ruten.

Voderup Klint og Vitsø er to fascinerende naturområder, du kommer forbi på denne etape.

Udsigtspunkter til madpakkespisning er der nok af, og inden du rammer Søby, vandrer du langs Vitsø Strand, som huser egnens små fiskerhuse.

Etapen er 18 km lang.

Bolsjestribede badehuse, kyststrækninger, dyreliv og eventyrbyen Ærøskøbing er blot nogle af de oplevelser, du kommer forbi i dag på etape 3.

Vidste du, at Ærøskøbing faktisk er Danmarks bedst bevarede 1700-tals by og mere end 750 år gammel?

Etapen er 12 km lang.

Rutens fladeste og korteste etape. Foretrækker du at starte blidt, kan denne være en god første etape.

På ruten går du langs den kystnære Nevresti, som fører dig fra Ærøskøbing til Marstal.

Inden du når Marstal, kommer du igennem landsbyerne Ommel og Kragnæs.  

Kort & GPX

Du kan downloade ruten som GPX-fil til din navigation, eller se ruten på kortet herunder. Hos Ærøs turistinformationer kan du udstyre dig med Ø-CAMINO Ærø-kort med henvisninger til attraktioner undervejs.

Udvis hensyn og god vandreskik

Vi håber meget, at du vil hjælpe os med at passe på Ærø ved bl.a. at følge de retningslinjer, der er for færden i den danske natur. På forhånd tak.

Ø-CAMINO på fem danske øer

Fanø, Langeland, Læsø, Samsø og Ærø har tilsammen en 407 km lang vandrerute gennem skøn og uspoleret natur rundt på de fem øer. Tjek de andre øers Ø-CAMINO ud herunder.

Ø-CAMINO Ærø er en del af projektet Øhigh5, som støttes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Share your #Ærø moment: